Salt

En tyr i rød jakke spiller guitar mellem to svaler, og bagsiden lover "just a pinch of salt, nothing else needs to be added". Ingredienslisten er tre ord lang: kartofler, solsikkeolie og salt. Det er den samme chips fra Madrid som Pimento, bare uden krydderi.

Chipsene er gyldne og lidt uens, og knaset er glasklart. Smagen er stegt kartoffel og frisk olie, og saltet kommer lidt sent og lidt beskedent – 1 gram pr. 100 gram er en knivspids, præcis som posen siger. Der er ingen bismag og intet at gemme sig bag. Olien kan til gengæld ses på fingrene.

Og her blev vi uenige. Den ene halvdel af bordet syntes, det var det reneste, vi havde smagt længe: kartoflen taler, og for en gangs skyld afbryder ingen. Et gran salt mere, og den havde fået fem stjerner. Den anden halvdel lukkede posen efter en håndfuld, åbnede Pimento og sagde: "Det er en fantastisk kartoffel, og det er hele problemet."

Posen blev tømt alligevel, stille og roligt, af dem, der blev siddende. Stjernerne ligger midt imellem, ligesom vi gør.