Spring til indhold
Anmeldelse af

Golden Sour Cream & Onion

Generation Snack 🇩🇰 Danmark
tjichips
🛒 Køb igen: ja, helt sikkert
  • Posetømning:Mellem effekt
  • Sprødhed:Knaser som glas
  • Smag:Smæk i ansigtet

Skruet op, til knappen knækkede

Generation Snack kommer ikke i en pose, men i en æske på 200 gram med et frømonster tegnet af et bulgarsk graffitipar, og æsken kan bruges som serveringsbakke. Bagsiden lover krydderi "as heavily as technically possible", og ved datoen står der "…but still great after". Vi var solgt, før vi havde smagt.

Løftet bliver holdt, nærmest for godt. Salt og syre rammer i samme sekund, så kommer kærnemælk, sødt løg, skalotteløg og lidt persille, og til sidst mere salt. Der er 2,8 gram salt pr. 100 gram – 5,6 gram i hele æsken – og det kan tungen mærke.

Knaset er et af de bedste, vi har mødt: tykke kettlechips med skræl, hårde og høje, og de foldede er som at bide i en kiks. Fingrene bliver pudret gulgrønne i stedet for fedtede. Den danske tekst kalder dem hjemmelavede. Det har været et stort køkken, og det lå i Sverige.

Den første håndfuld er en fest. Efter en tredjedel af æsken siger tungen stop, og man skal have et glas vand. Nogle af os synes, den kunne nøjes med det halve krydderi; andre, at det netop er pointen. Æsken er lavet til at deles, og det skal man.

Kommentarer

Log ind eller opret en profil for at kommentere.