Tøm posen. Del dommen.

Smash! står mellem chipsene, men varedeklarationen fortæller en anden historie: 72 procent mælkechokolade og 28 procent majssnack, og sukker står først på listen. Bagsiden viser opskriften i tre trin: sprøde snacks, et dyp og chokolade! Det er slik i forklædning.

Duften er slikskålen en fredag. Chokoladen giver et lille knæk, og så knaser majskræmmerhuset indeni som en mini-isvaffel. Spidsen er bedst, for der samler chokoladen sig. Posen lover "Sweet, salty and crispy", og vi fandt i hvert fald …

En tyr i rød jakke spiller guitar mellem to svaler, og bagsiden lover "just a pinch of salt, nothing else needs to be added". Ingredienslisten er tre ord lang: kartofler, solsikkeolie og salt. Det er den samme chips fra Madrid som Pimento, bare uden krydderi.

Chipsene er gyldne og lidt uens, og knaset er glasklart. Smagen er stegt kartoffel og frisk olie, og saltet kommer lidt sent og lidt beskedent – 1 gram pr. 100 gram er en knivspids, præcis som posen siger. Der er ingen bismag og intet at …

Tayto har lavet chips på et slot i Nordirland siden 1956, og bagsiden fortæller om et hemmeligt smagsrum, hvor chipsene får deres smag. Hvad de har fundet derinde, står på ingredienslisten, og det er ikke rejer: hvedemel, valle, sukker, glutamat, syre og et sødemiddel. Ingen rejer kom til skade under fremstillingen.

Duften er sød og syrlig, som ketchupchips med en dråbe eddike. I munden kommer sødmen først, så en syrlighed, der minder om cocktailsauce, og til sidst en rund umami, der vel skal …

Tayto kalder den "The Original Irish Crisp", og det er ikke pral: det var her, chips fik smag. Mr. Tayto vinker fra posen, og man spiser et stykke chipshistorie.

Løget kommer først, og det kommer hurtigt. Løgpulver står øverst i krydderiet, og det kan man lugte, så snart posen er åben. Bagefter kommer salt og en gæragtig, næsten brødagtig fylde, og osten dukker op til sidst som en blød, mælket tone. Posen skriver "No added MSG", men gærekstrakten klarer det samme arbejde.

Ranchers Cut er Coops egne grove chips, lavet i Belgien, og posen lover "Rustic & Crispy". Det holder. Chipsene er tykke og lyse, nogle med bobler i overfladen, og de knækker med et hårdt, tilfredsstillende knæk.

Salt & vinegar er straks sværere. Posen skriver ærligt "eddikesmag", for der er ingen eddike på ingredienslisten. Syren kommer fra citronsyre og natriumacetat, og den prikker kort på tungespidsen, før laktose og valle runder den af. Kinderne trækker sig ikke sammen, de nikker bare …

Ajillo er smagen fra gambas al ajillo, rejer i olie med masser af hvidløg, og posen viser et helt hvidløgshoved med persille ved siden af. Ingredienslisten er mere beskeden: der står hvidløgsaroma, ikke hvidløg.

Det kan man smage. Duften er der, når posen åbnes, men i munden er hvidløget mere en venlig hilsen end en hvidløgsånde. Det ligger i baggrunden sammen med saltet og en anelse syre og bliver aldrig skarpt. Det er en snack, man trygt kan spise før et møde.

Campesinas betyder landlig, og posen er pyntet med tomater, løg og persille og opfordrer på tre sprog til at opdage smagen. Ingredienslisten er mindre landlig: laktose, sukker, glutamat, løg, paprika, tomat, hvidløg, persille, røgaroma, to slags syre og et sødemiddel.

Det smager af det hele, og det er ment pænt. Først salt og umami, så en sødlig tomat, der mest er en idé, og så løg, hvidløg og paprika, der tilsammen minder om en spansk sofrito. Til sidst en snert røg og en lille syre, der gør …

Takis er de rullede tortillachips, der ligner små cigarer, og Queso Volcano er deres bud på ost og chili. Posen råber "¡Ahora más intensos!", men varmemåleren nederst står på principiante – begynder. Den taler sandt.

Vulkanen er mere en varm kilde. Først kommer en salt, tydelig ostesmag, lidt i retning af nachoost, og bagefter en mild chilivarme, der bygger lidt op, uden at man skal have et glas mælk. Ifølge ingredienslisten er kun 0,4 procent ostepulver; resten af ostesmagen er valle, aroma og …

Cheetos har formet majsboldene som små fodbolde med røde syninger, og Chester Cheetah laver saksespark på posen. Navnet er både spansk og portugisisk, så det er landskamp på Den Iberiske Halvø.

Duften er biografen: varmt ostepulver, popcornmajs og en anelse røg, og røgen passer, for der er røgaroma i ostearomaen. Første bid er salt og umami, så kommer en sødlig majs og masser af ostepulver. Der er 6,7 gram sukker pr. 100 gram, og det smager som ostepops fra en børnefødselsdag.

Cancun ligger i Mexico, men smagen er lavet i Søndersø, og det er ikke nogen fornærmelse. Den smager præcis som tacokrydderiet fra det lille brev, der ryger i farsen en dansk fredag: spidskommen først, så paprika, løg og hvidløg og til sidst lidt oregano.

Chilien står på ingredienslisten, men den holder siesta. Varmen er mild og lægger sig bagerst i munden uden at tage over. Druesukker står som tredje ingrediens, og det giver en blød sødme, der runder spidskommenen af.

Kimchi er koreansk kål, der er syrnet med chili, hvidløg og ingefær, og det er modigt at komme i en dansk chipspose. Posen skriver 맛있는 김치 – lækker kimchi – og lover at være fyldt med Seoul. Vi var skeptiske. Det varede ikke længe.

Det første, man mærker, er syren. Den er frisk og har noget gæret over sig, og det giver mening: der står mælkesyre på ingredienslisten, og det er netop mælkesyre, der gør rigtig kimchi sur. Så kommer hvidløg og ingefær, og til sidst en chilivarme, der ikke er stærk, …

Pringles sender os til New York med en cheeseburger på røret: bøf, ost, tomat, syltede agurker og ketchup, der sprøjter ud over kanten. Forventningerne var høje.

Det, der kommer op af røret, minder mere om en burgerbar ved motorvejen. Første bid er røg og løgpulver, så lidt tomat og en syrlig tone, der vist skal forestille ketchup eller agurk. Osten, som burgeren har navn efter, står langt nede på ingredienslisten, og det kan man smage. Den dukker op som en svag, sødlig eftersmag og ikke som en …